350

Wendell Berry og Bill McKibben har for fem dage siden udsendt et åbent brev, hvori de opfordrer til civil ulydighed rettet mod kulkraftværker.

Ikke fordi der er noget nyt i at opfordre til civil ulydighed rettet mod kulafbrænding.

Greenpeace har længe, med en vis succes, praktiseret denne form for civil ulydighed. Senest gjorde de det i forrige uge, hvor de rettede opmærksomheden mod Danmarks store kulforbrug ved en aktion mod et af de to transportbånd på Enstedværket i Aabenraa; og et par dage tidligere ved en af de velkendte gummibådsaktioner, denne gang rettet mod kultransportskibet Hanjin Imbari i Storebælt ud for Nyborg. Det var på vej til Enstedværket med en megaladning kul; læs CO2 til atmosfæren.

Men fordi vi, over en bred front, er nødt til at tage skærpede midler i brug for at forhindre, at næste års COP15 i København bliver en lige så stor fiasko, som den nys afsluttede COP14 i Poznan, rent beslutningsmæssigt altså, for der skete jo også store ting i forbindelse med Poznan, se fx. her på Strøtanker. Det går ikke længere an at overlade scenen alene til Greenpeace. Det gør det alt for nemt for kullobbyen at udpege modstanden mod kulsvineriet som værende uden egentlig folkelig opbakning[1]. Vi må vise, at vi er flere og flere, der slutter op om en mere radikal og stedse mere nødvendig klimapolitik.

Tiden er knap, og vi må skærpe midlerne, hvis vi vil nå i hus. Klimaet retter sig ikke efter vores fromme ønsker, men efter vores praksis.

James Hansen opfordrede faktisk også for nylig til civil ulydighed ved i retten at forsvare de engelske greenpeace-aktivister, der havde besat det kulfyrede kraftværk i Kingsnorth, Skotland – og som blev frikendt! Læs mere herom på Strøtanker. Civil ulydighed er helt klart blandt de midler, der skal overvejes i klimakampen frem mod COP15. Aldrig har civil ulydighed været mere legitim.

Berrys og McKibbens åbne brev, udsendt, og bragt bragt i The Huffington Post, den 12. december 2008:

Kære venner

Der findes øjeblikke i en nations – og i en planets – historie, hvor det kan være nødvendigt, at nogen bryder loven for at gøre opmærksom på et onde, bringe viden om det ud til en større offentlighed, og presse på for dets afskaffelse. Vi mener at et sådant tidspunkt er nået nu, og vi skriver dette for at sige, at det er vores håb, at nogle af jer vil være sammen med os i Washington den 2. marts for at tage del i en civil ulydighedshandling mod et kulfyret kraftværk beliggende tæt på Capitol Hill (Kongressen, nh). Læs mere »

Her opfordrer Bill McKibben os alle til at holde fri og fejre årets 350. dag med den store fremgang for 350. Som god numerolog kan man kun tilføje, at der i dag også er 350 aktivist-arbejdsdage til stats- og regeringscheferne tørner sammen i Bellacentret, ikke en dag for meget. Det lader til at de muslimske delegerede til COP15 har skaffet os endnu en uges respit, idet COP15 nok udskydes en uge for at imødekomme deres ønske om at kunne fejre ramadanens afslutning, eid-festen, i familiens skød. Om et år og fire dage ved vi altså om vi er købt eller solgt. Lad os bruge den tilmålte tid til lave så megen ståhej, at de ikke skal få lov til at glemme 350, som nyder større opbakning dag for dag.

Friends,

We’re celebrating a new holiday around the office today: it’s the 350th day of the year, and since we’re numerologists, we pretty much have to mark the occasion.

Actually, it’s most appropriate, because we have more to celebrate today than any time since our campaign began a year ago. Thanks to all of your hard work in the last year, the news that this is the most important number in the world has begun to spread.

We saw just how far on Friday, in Poznan, Poland.  At the end of otherwise dreary UN Climate Talks, Al Gore gave a big speech to everyone there. It was well-received–but by far the longest and loudest applause came when he announced that he too has joined the 350 bandwagon. “Even a goal of 450 parts per million, which seems so difficult today, is inadequate,” said Gore, adding we “need to toughen that goal to 350 parts per million.”

Those few words changed the course of the climate debate. We now have the most important political figure in the global warming world agreeing with the most important scientific figure, James Hansen, that 350 has got to be the target. It was a brave thing for Gore to do–it would have been far easier not to upset the process, even though its sleepwalking towards a treaty too tame to do any good. Instead, Al Gore told the truth.

Telling the truth–it’s what we all need to do for the year to come. We’re more excited than ever about our plans for a a big mobilization in 2009, and we’ll be in touch soon to make sure you’re ready to go.

But not today. Today, no links to click, or e-mails to send. Just a well-deserved moment of celebration. You’ve helped start the process of changing the world.

Thanks for all you do,

Bill McKibben, for the 350.org crew

P.S. One more reason to celebrate: thanks in part to many of you signing on, over 80 countries endorsed the “Survival Pledge” last week, securing its inclusion in a key UN summary document.  This is no small milestone–the survival principle offers the most vulnerable countries in the world a solid platform moving forward.  Many thanks for doing your part.