To statsledere taler ud om klimatruslen
7. december 2008
Det har længe ikke været nogen hemmelighed, at kampen for at redde vores planet fra den globale opvarmning ses forskelligt på fra forskellige steder i verden. Alt for længe har vi været vidner til en diskussion om hvem, der skal starte kampen og hvem, der skal bære hvilke byrder: Kan USA lægge sig i selen, hvis Kina og Indien endnu ikke vil være med? Hvor hurtigt skal de rige lande reducere deres udledninger? Hvilken støtte vil de rige lande give de fattige? Her bringer vi to statslederes syn på klimaspørgsmålet. De er fra hvert sit hjørne af verden, og de er begge indflydelsesmæssigt små spillere. Endvidere ser de ikke helt ens på spørgsmålet, hvad der ikke kan overraske nogen på kampens nuværende stadie. Den ene kommer fra et af verdens rigeste og mest homogene lande og den anden fra et af verdens fattige udviklingslande med krasse interne forskelle og modsætninger. Vi vil ikke kommentere de to synspunkter, de taler for sig selv. Blot vil vi konstatere, at der glædeligvis er tale om to statsledere, som begge går ind for en verden uden fossile brændsler. Det er en god start!
Anders Fogh Rasmussen om klimaspørgsmålet
Da vores statsminister endnu ikke har skrevet eller sagt så meget om kampen for et bæredygtigt samfund, har vi været nødt til at klippe lidt (det handler jo om så meget andet, her mindre vedkommende) i et af hans oplæg fra Venstres sidste landsmøde. Når han har vænnet sig til sin nye status som klimaforkæmper og derfor sikkert snart vil formulere sig mere omfattende om emnet, vil vi ikke tøve med at bringe og kommentere disse givetvis vigtige synspunkter. Men indtil da:
Uddrag af tale holdt ved Venstres landsmøde 16. november 2008
Af Anders Fogh Rasmussen, statsminister
Transskription fra bånd – det talte ord gælder
Godmorgen. I går gjorde jeg status over syv års arbejde i regeringen. I dag vil jeg så traditionen tro kaste blikket fremad, og jeg vil ikke nøjes med syv år fremad, men tale om de udfordringer, vi står overfor i de kommende årtier. Jeg vil tage afsæt i noget aktuelt. Jeg vil tage afsæt i den aktuelle finanskrise. Finanskrisen startede i USA men bredte sig desværre med lynets hast til hele verden. Banker og andre finansielle institutioner er tvunget i knæ. Vi risikerer, at det ikke bare blive en krise indenfor finanssektoren, men at krisen breder sig til den reale økonomi – altså til almindelige produktionsvirksomheder. Derfor kan krisen true beskæftigelsen overalt i verden. Der bliver talt om krise overalt, og vi risikerer, at al den krisesnak ender med at skabe stagnation, sortsyn og pessimisme, som kan blive en selvforstærkende ond cirkel. Det, der er brug for, er ny dynamik, et lyst syn og optimisme. Det er det, jeg vil tale om i dag. Hvordan vi med afsæt i den aktuelle krise kan skabe ny fremdrift – skabe ny vækst. Læs mere »
