24. okt. KLIMA-EVENT på Rådhuspladsen i København kl. 12. og Århus kl. 11.
4. september 2009Den 24. oktober er global klimaaktionsdag, hvor der er planlagt 3.559 klimaevents i 161 lande.
Læs om eventen i Århus her
På Rådhuspladsen i København laver vi den 24. oktober en kæmpe 350-figur af mennesker, som den der ses på billedet.
Eventen er koordineret med aktiviteter i New Zealand og Indien. I New Zealand laver de et stort 3-tal, i Indien et stort 5-tal og i København laver vi afslutningsvis et stort nul. Tilsammen har vi et globalt 350-symbol.
Om aftenen er der klimafest i Huset i Magstræde, hvor the Shaking Sensations og Mixtune for Cully vil spille. Festen starter kl. 20.
KOM OG VÆR MED!!
At deltage kræver ikke andet end at du møder op på Rådhuspladsen i København d. 24. oktober kl. 12-15. Tag gerne din cykel med.
Vi vil være glade for, at du tilmelder dig ved at sende en mail til info@350.dk (så vi kan sende dig en detaljeret beskrivelse af, hvad der skal ske, samt en invitation til festen for de frivillige). Du kan også tilmelde dig på vores facebook side.
Hvorfor deltage: 350 parts per million er ifølge mange forskere og klimaeksperter den øverste grænse for hvor høj koncentration af CO2 i atmosfæren må være, hvis vi vil bevare et klima, der minder om det, vi har i dag. Accelererende opvarmning af de arktiske områder, samt andre tidlige advarsler om klimaforandringerne, har fået forskere til at konkludere, at vi med den nuværende koncentration af CO2 i atmosfæren på 390 ppm allerede har overskredet grænsen for, hvad der er farligt. Hvis ikke vi hurtigt bringer CO2 koncentrationen i atmosfæren ned under 350 ppm, risikerer vi at overskride vigtige ”tipping points”. Disse omfatter blandt andet at der frigives store mængder metangas fra optøede permafrostområder i Canada og Sibirien, samt der smelter store mængder is i Grønland og på Nordpolen. Begge dele vil føre til en forstærket og irreversibel opvarmning af kloden, som vil have voldsomme effekter på planeten og mennesker livsvilkår. Det er vigtigt, at vi viser politikkerne, at vi ikke vil acceptere en sådan udvikling.
Program for dagen
11.00 – 12.00
Briefing for Mr. Green ved Miljøpunkt Indre By -Christianshavn (Rådhuspladsen 77)
12.00 – 13.30
Eventen starter (vi mødes ved trappen foran Rådhuset)
Der formes en 350-figur og derefter et nul
13.30 ->
Varm suppe, kolde øl og klimaaktiviteter
14.15 ->
Fotos af formationerne i New Zealand, Indien og Danmark udstilles på Rådhuspladsen
20.00 – 02.00
Klimafest i Huset
Billeder
Efter eventen vil du kunne se billeder af denne på vores flickr-side: www.flickr.com/photos/350cph/
Vi vil også meget gerne have, at du deler dine egne billeder af eventen med os ved at sende dem til: cool36off@photos.flickr.com
Hvem står bag: 350-bevægelsen er en gruppe mennesker fra hele planeten – unge og gamle, forskere og aktivister – som har en ting til fælles. Vi ved at det vigtige tal i verden er 350. Og vi ved, hvordan vi bruger dette tal til at skabe global handling i forhold til den værste krise menneskeheden nogensinde har står stået overfor. Men vi kan kun gøre det, hvis du hjælper. Du kan læse mere om den globale bevægelse her: 350.org
Bag eventen i København står følgende organisationer:
Klimabevægelsen i Danmark
Miljøpunkt Indre by/Christianshavn
Generation K
Ersted & Rydahl
Avaaz.org
Mellemfolkeligt Samvirke
Mr. Green
Karmakanonen
Huset i Magstræde
LOS







