En gruppe af otte ledende klimaøkonomer mener i følge the New York times, at det ikke vil være uoverskuelig dyrt at realisere en målsætning om en maksimal CO2-koncentration i atmosfæren på 350 ppm. I følge økonomerne er der i stedet tale om en forsikring mod klimaændringer, som har en særdeles overkommelig pris på omkring 1 – 3 procent af BNP.

Læs mere her.

Læs nyheden på COP15s hjemmeside:

Africa threatens to veto climate deal

/nh

3/9-2009 skriver Bill McKibben:

“Kære venner,

Vi har et tal at dele med jer–ikke 350 denne gang, men 100.

Kl. 20:43 i aftes, da Madagaskar dukkede op på vores aktionsliste, passerede vi treciffersmærket for lande hvor der vil være stævner den 24. oktober–Den Internationale Dag for Klimaaktion. Det er virkelig forbløffende–med allerede 100 lande, kan det ende med at blive den mest vidtspredte dag for klimaaktivisme, som planeten nogensinde har set.

Det tal er betydningsfuldt–hvis verden skal vedtage en ambitiøs klimaaftale i København til december, er vi nødt til at lægge pres på hele verden. Og det pres må nødvendigvis komme fra hele verden–inklusiv Madagaskar.

I særdeleshed er vi overglade for deltagelse af lande fra det globale syden, hvor man allerede mærker de skadelige virkninger af klimaforandringerne. Det er utroligt vigtigt at lande som USA ved at resten af verden betragter dette som det vigtigste spørgsmål for planeten, den første virkeligt globale trussel mod den.”

Med denne glædelige nyhed og disse alvorlige påmindelser åbner Bill McKibben en vigtig kampangemail, som har det konkrete budskab, at vi må få flere lande med i 350. Mailen indeholder også konkrete vejledninger for hvordan alle kan deltage i det konkrete arbejde for denne målsætning. Vi bringer hele mailen på engelsk nedenfor. Læs mere »

Fra Tower Bridge til DTU Lyngby. Der bliver for alvor trampet for klimaet, når en lille gruppe cyklister kæmper sig hele vejen fra London til CO2PENHAGEN.

I anledning af den CO2-neutrale festival CO2PENHAGEN, som løber af stablen 5.-6. september, er en lille delegation på vej fra London til København på en helt særlig mission.

BBC-journalisterne Emma Thomas og Rebecca Meyer har taget teten på den 10 mand store cykelgruppe.

”Vi syntes at det var dobbeltmoralsk at købe en billig flybillet for at komme til CO2PENHAGEN. Så vi tog cyklen for at vise at man kan rejse CO2-neutralt. Vi var inspirerede af den danske cykelkultur,” siger Emma Thomas direkte fra cykelsadlen

Med sig har gruppen en helt særlig gave fra Londons transportborgmester og ‘cykel zar’, Kulveer Ranger, til Københavns teknik- og miljøborgmester: En cykelringeklokke, med en personlig hilsen fra en cykelentusiast til en anden.

”København er en berømt cykelby, som London er meget inspireret af. Nu hvor London står over for at begynde sin egen cykelrevolution, ser vi specielt hen mod Københavns succeser som innovativ cykelby,” siger Kulveer Ranger.

Ranger fortæller at man i år har investeret rekordmange penge i cykling i den engelske hovedstad. Blandt andet har man søsat Londons første bycykelsystem og er gået i gang med anlæggelsen af tolv ’Cycle Superhighways’, der skal sikre hurtig og sikker cykletransport i det centrale London.

”Jeg ønsker de modige cyklister en fantastisk tur fra London til København. Og så er jeg sikker på, at Københavns og CO2PENHAGENs positive budskab om en grøn fremtid vil inspirere mennesker på begge sider af Nordsøen,” siger Kulveer Ranger.

Turen fra London til København startede mandag morgen kl. 6 i London. De 300 mil/485 km tilbagelægges på 4 dage. Lørdag formiddag mødes gruppen med en stor samling danske cyklister på Kgs. Nytorv, der kl. 10.30 med Klaus Bondam i spidsen vil begive sig mod CO2PENHAGEN på DTU i Lyngby.

Hvis du også har lyst til at opleve den store cykelparade lørdag morgen, så se mere her: cykelaktion.

Det har længe ikke været nogen hemmelighed, at kampen for at redde vores planet fra den globale opvarmning ses forskelligt på fra forskellige steder i verden. Alt for længe har vi været vidner til en diskussion om hvem, der skal starte kampen og hvem, der skal bære hvilke byrder: Kan USA lægge sig i selen, hvis Kina og Indien endnu ikke vil være med? Hvor hurtigt skal de rige lande reducere deres udledninger? Hvilken støtte vil de rige lande give de fattige? Her bringer vi to statslederes syn på klimaspørgsmålet. De er fra hvert sit hjørne af verden, og de er begge indflydelsesmæssigt små spillere. Endvidere ser de ikke helt ens på spørgsmålet, hvad der ikke kan overraske nogen på kampens nuværende stadie. Den ene kommer fra et af verdens rigeste og mest homogene lande og den anden fra et af verdens fattige udviklingslande med krasse interne forskelle og modsætninger. Vi vil ikke kommentere de to synspunkter, de taler for sig selv. Blot vil vi konstatere, at der glædeligvis er tale om to statsledere, som begge går ind for en verden uden fossile brændsler. Det er en god start!

Anders Fogh Rasmussen om klimaspørgsmålet

Da vores statsminister endnu ikke har skrevet eller sagt så meget om kampen for et bæredygtigt samfund, har vi været nødt til at klippe lidt (det handler jo om så meget andet, her mindre vedkommende) i et af hans oplæg fra Venstres sidste landsmøde. Når han har vænnet sig til sin nye status som klimaforkæmper og derfor sikkert snart vil formulere sig mere omfattende om emnet, vil vi ikke tøve med at bringe og kommentere disse givetvis vigtige synspunkter. Men indtil da:

Uddrag af tale holdt ved Venstres landsmøde 16. november 2008

Af Anders Fogh Rasmussen, statsminister

Transskription fra bånd – det talte ord gælder

Godmorgen. I går gjorde jeg status over syv års arbejde i regeringen. I dag vil jeg så traditionen tro kaste blikket fremad, og jeg vil ikke nøjes med syv år fremad, men tale om de udfordringer, vi står overfor i de kommende årtier. Jeg vil tage afsæt i noget aktuelt. Jeg vil tage afsæt i den aktuelle finanskrise. Finanskrisen startede i USA men bredte sig desværre med lynets hast til hele verden. Banker og andre finansielle institutioner er tvunget i knæ. Vi risikerer, at det ikke bare blive en krise indenfor finanssektoren, men at krisen breder sig til den reale økonomi – altså til almindelige produktionsvirksomheder. Derfor kan krisen true beskæftigelsen overalt i verden. Der bliver talt om krise overalt, og vi risikerer, at al den krisesnak ender med at skabe stagnation, sortsyn og pessimisme, som kan blive en selvforstærkende ond cirkel. Det, der er brug for, er ny dynamik, et lyst syn og optimisme. Det er det, jeg vil tale om i dag. Hvordan vi med afsæt i den aktuelle krise kan skabe ny fremdrift – skabe ny vækst. Læs mere »

[Jeg hentede lige denne her 'hjem' fra Jens Hvass, bare så der er lidt at se på, indtil vi får banket den her blog op. Formatering og billeder er ved Jens. Niels-Holger]

James Hansen, ledende klimaforsker ved NASAs Goddard Institute for Space Studies har i 2008-2009 State of the Wild bidraget med et yderst læseværdigt essay, Tipping Point. Perspective of a Climatologist, om klimaforandringernes konsekvenser for biodiversiteten. I en kommentar til artiklen Nicholas Stern: 1 ton CO2 til hver, bragte Niels-Holger Nielsen 04.05. i Information en oversættelse af James Hansens essay, som jeg har fået lov at lægge ud på Strøtanker om bæredygtighed.

Tippepunkt, en klimatologs perspektiv

af James Hansen

“Dyrene flygter. Planterne migrerer også.” Jeg skrev disse ord i 2006 for at gøre opmærksom på det faktum, at klimaforandringerne allerede var i gang. Folk bemærker ikke klimaforandringerne, fordi de er skjult af fluktuationer i vejret fra dag til dag, og fordi vi residerer i behagelige hjem. Dyr og planter, på den anden side, kan kun overleve under bestemte klimatiske betingelser, som nu er under forandring. The National Arbor Day Foundation måtte tilbagekalde sine forældede kort over de zoner, indenfor hvilke træarter kan overleve, og dyr skifter til nye bosteder. Er disse gradvise forandringer i naturen i overensstemmelse med de dramatiske videnskabelige vurderinger af, at en planetarisk nødsituation er ved at udkrystallisere sig? Ja, desværre. Forhåndenværende eksempler antyder kun den planetariske nødsituation, som klimastudier afslører med voksende klarhed.

Vores klode er faretruende nær den tærskel, hvor menneskeskabte drivhusgasser når det niveau, hvor væsentlige klimaændringer vil eskalere hovedsagelig ved egen kraft. Igennem intensivering af den hydrologiske cyklus vil opvarmningen forcere skift i klimazonerne, som vil påvirke tilgængeligheden af ferskvand tillige med menneskets sundhed. Vi kommer til at opleve gentagne tragedier langs kysterne i forbindelse med storme og stigende vandstand. Følgevirkningerne er overvældende og kan kun afværges ved, at vi skifter til en fundamentalt anderledes energiproduktion inden for det næste tiår. I modsat fald vil det være for sent for en tredjedel af verdens arter og for millioner af vores egen art.

Vi har mulighed for at bevare denne bemærkelsesværdige planet hvorpå civilisationen udvikledes, men det vil ikke blive let: Særinteresser er modstandere af forandringer og har en uforholdsmæssig magt i vore regeringer, især i USA. Det er essentielt at forstå naturen og årsagerne til klimaændringerne for at kunne skabe løsninger på vores nuværende krise.

Læs mere »