Grundlæggeren af 350.org, Bill McKibben på David Letterman show 31. august 2010.

Bill McKibben, grundlæggeren af 350.org, fortæller her på David Letterman Show om planerne om at sætte solpaneler på Det Hvide Hus og om baggrunden for det kommende 10/10/10 Global Work Party den 10. oktober.

Vi står i disse år over for nogle afgørende udfordringer med at gøre noget seriøst ved klimaproblemerne. Verdens klimaproblemer er desværre slet ikke blevet mindre, og desværre ser det også ud til, at meget af den aktivitet, der var omkring klimaspørgsmålene i forbindelse med klimatopmødet i København, er gået i stå.

Men netop i en situation, hvor de afgørende valg for klodens og vores allesammens fremtid skal træffes, må vi ikke tøve!

Heldigvis findes der mange gode muligheder for at handle, og gøre en forskel, uden at skulle vente på politikere eller langsomme forhandlingsprocesser.

En sådan mulighed er klima-eventen den 10. oktober 2010, hvor det for alvor er civilsamfundet, der skal på banen for at vise noget af alt det, man kan gøre for klimaet, samt vise hvor sjovt, udfordrende, lærerigt og legende, det kan være.

Selve klima-eventen den 10. oktober

Det er meningen, at dagen den 10. oktober skal være et såkaldt ’work party’, hvor der både skal gøres en aktiv indsats for klimaet og fejres, at vi er i gang med at skabe noget vigtigt.

På denne særlige dag vil tusinder af mennesker over hele kloden gøre en aktiv indsats for at vise, hvad der kan gøres og understrege, at vi alle sammen er villige til at gå i gang; her og nu!

Klima-eventen den 10. oktober er sat i gang af organisationerne 350.org og 10:10, som du kan læse mere om under ’Organisationerne bag’.

I Danmark har Klimabevægelsen taget initiativ til at arrangere og koordinere klima-eventen og vil i samarbejde med en lang række forskellige folk og organisationer sørge for, at dagen i Danmark også bliver stor, god og konstruktiv (se ’Arrangører i Danmark’).

Det er ideen med dagen, at alle de folk, foreninger, arbejdspladser og firmaer m.m., som har lyst, udvikler og gennemfører deres egne mindre klima-events. Dette kunne f.eks. være træplantning, cykeltransport, isolering af huse eller opsætning af solpaneler, vindmøller osv. Disse events skal alle sammen være et lille bidrag til en større indsats og vise, at hvis vi virkelig vil, kan vi sammen skabe en bæredygtig fremtid.

De mange events vil så blive dokumenteret og få et samlet udtryk som video og reportager fra begivenhederne, som vil blive offentliggjort og sendt til førende medier i ind- og udland.

Endelig vil der sidst på dagen blive en samlet fest, hvor vi vil fejre vores egen indsats og følge med i hele verdens indsats på den store eventdag, via storskærme.

Deltagelse

Til at være med til at gøre klima-eventen den 10. oktober til en omfattende, konstruktiv og visionær dag, med masser af inspiration til viderehandlen, er alle velkomne til at udvikle og gennemføre deres egen event.

Denne event kan blive registreret som en del af den samlede event, og således indgå i det samlede udtryk fra dagen.

Det er vigtigt, at eventen rummer helt konkrete tiltag og konstruktioner, hvor der skabes noget, og hvor der inddrages flere folk.

Eventen skal derfor ikke være noget, som alene gør opmærksom på løsninger på klimaproblemerne uden reel handling. En visuel event, som f.eks. en udstilling (eller anden passiv fremvisning / opførelse af noget) er ikke nok i sig selv.

Så grib fat i din skole, dine naboer, din arbejdsplads og din sportsklub og inspirer dem til at lave en enkel event, så dagen den 10. oktober kan bliver storslået, inspirerende og betydingsfuld.

Der er nedsat en særlig ’Inspirationsgruppe’, som vil tage sig af sparring, inputs og erfaringsudveksling m.m. undervejs. Så henvend dig endelig, hvis du har spørgsmål (se under ’Kontakter’).

Baggrund

Klimaproblemet er mere presserende end nogensinde. Atmosfærens CO2-koncentration er nu på over 390 milliontedele, og tallet stiger år for år. Den øgede mængde drivhusgasser i atmosfæren har gennem de sidste hundrede år fået Jordens gennemsnitstemperatur til at stige med omkring 0,7 grader med konsekvenser overalt på Jorden. Langt størstedelen af verdens klimaforskere forventer, at temperaturstigningerne vil accelerere voldsomt i dette århundrede som følge af den fortsatte øgning af atmosfærens drivhusgasindhold.

Den videnskabelige verdens advarsler har været mange, senest i august 2010 med en rapport fra National Academy of Science, der påpeger, at den CO2, vi udleder nu, vil have konsekvenser for klimaet i over 1.000 år ud i fremtiden. Samtidig fortæller forskerne os, at blot to graders temperaturstigning vil risikere at give dramatiske negative konsekvenser.

Skræmmende læsning, især når man tager den politiske virkelighed i betragtning. Med de manglende resultater ved COP15 i København tyder alt nemlig på, at verdens CO2-udslip kun vil fortsætte med at stige, i hvert fald hvis vi bliver ved med kun at sætte vores lid til politikerne.

Derfor er det nødvendigt med en anden, mere positiv tilgang, der giver reelle reduktioner i CO2-udledningen. Den globale event den 10. oktober 2010 er din mulighed for at skride til handling frem for snak.

Kontakt

I forbindelse med arrangeringen af klima-eventen er der blevet nedsat nogle arbejdsgrupper.

En oversigt over disse findes under ’Kontakter’.

Helt overordnet kan du altid kontakte eventens tovholder:

Rasmus Vincentz

28 79 15 84

rvincentz@hotmail.com

Mere information vil løbende blive vist på www.350.dk og www.1010global.org/dk, samt på Facebook-gruppen 350 Danmark.

Kære venner,

Nå, ingen sagde det ville blive nemt.

Sidste år, takket være mange af jer, har vi opbygget et enormt momentum for klimaløsninger. Den globale aktions dag i oktober viste sig at blive “den mest udbredte dag for politisk handling i planetens historie” – ifølge CNN, med 5.200 aktioner i 181 lande.

Og i København, oversættes det til 117 lande – de fleste af verdens nationer støttede et stærkt 350 mål.

Men det kunne ikke omsættes til politisk sejr. De største forurenere ville ikke gå med. Så vi har stadig arbejde at gøre.

Faktisk er vores slogan for 2010 ”Get To Work”. Get To Work for at begynde at ændre vores samfund, og Get To Work for at gøre at vores ledere indser, at de faktisk nødt til at lede. Vi har sigtet gennem tusinder af dine e-mails fra hele verden, og vil komme med en handlingsplan for dette år, som vi tror, kan bryde dødvandet og få os i bevægelse. Men naturligvis kun, hvis vi handler i fællesskab kan dette ske.

Den første dato at markere i din kalender: 10. oktober. Vi har arbejdet med vores venner fra 10:10 kampagne, vi vil gøre den tiende dag i den tiende måned i det årtusindets tiende år udgangspunkt for reel konkret handling. Vi kalder det den 10/10 Global Working Party/Globale arbejdsfest, og i hver en afkrog af verden, håber vi samfund vil lægge solpaneler op, isolere boliger, installere vindmøller, plante træer, male cykelstier, iværksætte eller høste lokale haver. Vi vil sørge for, at verden ser denne store dag af indsats og vi vil bruge den til at sende et enkelt budskab til vores ledere: “Vi arbejder hvad med dig? Hvis vi kan dække taget af skolen med sol paneler, så kan du også passere den lovgivning, eller tegne den traktat, der vil sprede vores arbejde overalt, og konfrontere klimakrisen i tide. ” 10/10/10 vil tage et snapshot af en ren energi i fremtiden – en verden af 350 ppm – og vise folk, hvorfor det er værd at kæmpe for. Det er ikke for tidligt at tilmelde dig her: www.350.org/oct10

Enhver nation er ikke skabt lige i denne klimakrise, selvfølgelig. Hvis vi ikke vi kan få de største forurenere og de største økonomier til at ændre sig, så vil vi aldrig vinde. Så vil vi fokusere særlig opmærksomhed på Kina, USA og Indien med en Stormagts løb – campusen vil konkurrere om, hvem der kan komme op med de fleste, og de mest kreative, klimaløsningsprojekter. Vi håber på, venskabelig konkurrence vil hjælpe regeringerne med at se, at de har meget at vinde ved at dykke ned i den rene energi og meget at tabe ved lade være.

Og vi vil blive ved med at finde ud af måder at lægge politisk pres på, hvor det tæller, i det amerikanske senat, hvor vi skal slutte sig til en gruppe af vores bedste allierede i at støtte den foreslåede Cap-and-Dividend fremgangsmåde, der vil holde op med at lade store forurenere smide kulstof i himlen gratis. I andre dele af verden, vil vi holde flere klimalederskabs workshops, som producerede så mange klimaledere sidste år.

Og som næste FN-konference i Mexico i december nærmer sig, vil vi skabe det største stykke af offentlig kunst i planetens historie – en påmindelse om, at vi er nødt til at bringe passion for at bære sammen med videnskab og økonomi, hvis vi vil flytte denne proces.

Vi ved fra samtaler og e-mails, at folk over hele verden allerede er gået i arbejde. Vi mener, denne plan kan øge odds for egentlig handling. Vi ved, at vi har noget valg. Når årerne er gået, og den næste generation spørger, hvad vi gjorde for at redde planeten, ønsker vi at være i stand til at sige: “Vi rullede vores ærmer og gik i gang med at arbejde.”Der er ingen garanti for, vi kan slå de rige og magtfulde interesser, vi er oppe imod, men takket være dig, vi har fået nok momentum til at have en reel chance. Lad os bruge det nu.

- Bill McKibben og 350.org Team

oversat af Benjamin Bro-Jørgensen

De 350 personer dansede, sang og havde en god oplevelse under mr. Greens kyndige instruktion – mens de stod sammen for at deltage i det, der viste sig at blive verdens største klimaevent. For de aktive på Rådhuspladsen var langt fra alene om at markere den klimapolitiske målsætning om 350. I mere end 170 lande verden over løb mere end 4600 events af stablen. Aldrig før har så mange mennesker på en gang vist, at det er nu der skal gøres noget seriøst ved klimaet.

Find flere fotos her

”Vi har nu på en sjov og tankevækkende måde vist at folk, organisationer og firmaer på tværs af landegrænser kan stå sammen om ambitiøse klimamål. Det har virkelig været opløftende at se den store opbakning i København. Nu er det politikernes tur til at vise de også kan stå sammen” siger Thøger Lund-Sørensen medarrangør af 350.

”Det føles fantastisk at være en del at et så globalt og ansvarsbevists fællesskab. Jeg er overbevist om, at det er netop sådan noget der skal til for at modsvare de enorme udfordringer som klimaforandringerne udgør” udtaler Rasmus Vincentz medarrangør af 350 klima-eventen i København.

Tallet 350 blev markeret som symbol gennem 4.600 kreative begivenheder i 173 lande verden over. Skolebørn plantede 350 træer i Bangladesh, et banner med 350 blev hængt op på statuerne på Påskeøen og 350 dykkede ved det truede Great Barrier Ref i Australien. Hver event er dokumenteret og lagt ind på www.350.org – hjemmesiden for bevægelsen bag den verdensomspændende begivenhed – og vist på Times Square i New York.

Bag eventen i København stod følgende organisationer:

Klimabevægelsen i Danmark
Miljøpunkt Indre by/Christianshavn
Generation K
Ersted & Rydahl
Avaaz.org
Mellemfolkeligt Samvirke
Mr. Green
Karmakanonen
Huset i Magstræde
LOS

Danmarks største klima-logo med le på engen Sortemose (afd. 801). Læs mere under Skoven og klimaet.

Elever arrangerer Klimadag på Kalø

21. okt. bliver der på Kalø skolerne afholdt en dag med fokus på vores generations største udfordring – at forhindre en klimakatastrofe!

Med filmvisning, oplæg, en klimaaktion og en workshop om at lave en plan for bæredygtighed på skolen, håber vi, at skolen kan gå ind i ny bæredygtig æra.

Med elever fra hele verden, og en skole der er nået længere end mange andre, når det kommer til at nå bæredygtighed, er der god mulighed for få skabt et godt eksempel og få budskabet ud til hele verden.

Derfor har skolens nye Holistiske udvalg (elev drevet) besluttet at Kalø skolerne 21. Okt. skal have en dag med fokus på vores generations største udfordring – at forhindre en klimakatastrofe. Dagen forventes at føre til en øget bevidsthed og en vilje til handling fra alles side. Vi vil afslutningsvis samle ideer til en bæredygtighedsplan for skolen.

”Vi lærer aldrig at agere bæredygtig, hvis skolerne ikke selv praktiserer bæredygtighed. For så lærer man bare at det er okay at vide at det man gør ødelægger vores fælles miljø, uden at gøre noget ved det … hvis den lærende institution ikke gør noget. Derfor vil vi lave en plan for hvordan skolen reducere 10 % af dens bidrag til den globale opvarmning inden 2010 … vi håber, at eleverne fra og med år 2010 vil bidrage til at skolen vil optage mere CO2 i levende stof end den udleder. På den måde vil fremtidige studerende på skolen kunne blive inspireret til at handle, fordi de har set det muligt og fået en kobling mellem teori og praksis” – Benjamin Bro-Jørgensen fra Den Økologiske Landbrugsskole.

”Vi håber, at kunne øge interessen fra elevernes side til at få gennemført de ændringer der er nødvendige for at kunne gøre en forskel til det bedre. Det er på tide, at vi også selv tager ansvar for den påvirkning vores hverdag har på resten af verdenen, og at vi får øjnene op for, at der måske er andre veje at gå.” – Karen Koch Rasmussen fra Europahøjskolen.

Vi slutter af med en klimaaktion, hvor vi vil komme med vores bidrag til den globale klimabevægelse 350.org.

Cykeldemonstration, filmvisning og debat mellem byrådskandidater. Dette er Århus’ bidrag til hvad der muligvis bliver historiens største klimaaktionsdag den 24. oktober. Den dag vil tallet 350 fremkomme i alle mulige former og afskygninger verden over, som del af et vigtigt klimabudskab.
350.org er en international bevægelse, som ønsker at slå tallet 350 fast som den absolut acceptable overgrænse for CO2 i atmosfæren (målt som parts per million). Målsætningen bygger blandt andet på forskning fra NASA Space Studies, der viser, at vi i dag allerede har overskredet denne kritiske grænse, og at det derfor virkelig haster med drastiske reduktioner i udledningerne, hvis vi vil bevare verden som vi kender den.
Få mere at vide på: www.350.org, og se filmen om aktionsdagen 24. oktober her

I Århus laver Klimanetværk Østjylland en sammenkobling af den globale og den lokale dagsorden. Til cykeldemonstrationen vil alle cykler have nummerplader med budskabet ”350.dk, CO2-neutralt Århus”, ligesom debatten mellem byrådskandidaterne tager udgangspunkt i målsætningen om et CO2-neutralt Århus. Debatten samt visningen af spillefilmen ”The Age of Stupid” finder sted på Hovedbiblioteket, hvor borgmester Nicolai Wammen også vil deltage.

Programmet for dagen:
11:00 Cykeldemonstration fra Rådhuspladsen med klimanummerplader. Demonstrationen slutter ved Hovedbiblioteket, hvor resten af arrangementet vil finde sted.
12:00: Præsentation af arrangementet, filmen og Klimanetværk Østjylland
12:15: Filmen: ”Age of Stupid”
13:45: Nicolai Wammen fortæller om kommunens planer inden for klimaområdet
14:00: Debat mellem byrådskandidater om et CO2-neutralt Århus
15:00: Afrunding

Læs mere om 350 aktionen 24. Okt. i Århus på: www.350.org/aarhus

Klimanetværk Østjylland er et bredt initiativ, der lægger størst muligt folkeligt pres på de lokale politikere. Der er behov for handling og fælles løsninger nu!
Læs mere: www.klimaoestjylland.ning.com

Kontakt:
Ida Hovdenak Jakobsen tlf.nr.: 60 25 61 92
Benjamin Bro-Jørgensen tlf.nr.: 30 51 00 87
Dennis S. Petersen tlf.nr.: 28 71 50 69
Mail: klimaoestjylland@gmail.com

”Som formand for FN’s klimapanel kan jeg ikke indtage en position [angående 350 målsætningen], fordi vi ikke laver anbefalinger. Men som menneske støtter jeg fuldt ud dette mål. Det, der sker, og det, der kan ventes at ske, overbeviser mig om, at verden på virkelig ambitiøs og meget beslutsom vis må bevæge sig mod et mål på 350 ppm.”

Læs mere her.

Læs mere her.

Læs nyheden på COP15s hjemmeside:

Africa threatens to veto climate deal

/nh

“Kære venner,

Vi har et tal at dele med jer–ikke 350 denne gang, men 100.

Kl. 20:43 i aftes, da Madagaskar dukkede op på vores aktionsliste, passerede vi treciffersmærket for lande hvor der vil være stævner den 24. oktober–Den Internationale Dag for Klimaaktion. Det er virkelig forbløffende–med allerede 100 lande, kan det ende med at blive den mest vidtspredte dag for klimaaktivisme, som planeten nogensinde har set.

Det tal er betydningsfuldt–hvis verden skal vedtage en ambitiøs klimaaftale i København til december, er vi nødt til at lægge pres på hele verden. Og det pres må nødvendigvis komme fra hele verden–inklusiv Madagaskar.

I særdeleshed er vi overglade for deltagelse af lande fra det globale syden, hvor man allerede mærker de skadelige virkninger af klimaforandringerne. Det er utroligt vigtigt at lande som USA ved at resten af verden betragter dette som det vigtigste spørgsmål for planeten, den første virkeligt globale trussel mod den.”

Med denne glædelige nyhed og disse alvorlige påmindelser åbner Bill McKibben en vigtig kampangemail, som har det konkrete budskab, at vi må få flere lande med i 350. Mailen indeholder også konkrete vejledninger for hvordan alle kan deltage i det konkrete arbejde for denne målsætning. Vi bringer hele mailen på engelsk nedenfor.

Dear friends,

We have a number to share with you–not 350 this time, but 100.

At 8:43pm last night, when Madagascar showed up on our registered actions list, we passed the three-digit mark for countries where there will be events taking place on the 24th of October–the International Day of Climate Action. That’s really quite amazing–with 100 countries and counting, this may end up being the most widespread day of climate activism the planet has ever seen.

That number matters–if the world is going to sign onto an ambitious global climate deal in Copenhagen this December, we need to be putting pressure on every part of the world.  And that pressure needs to come from every part of the world–Madagascar included.

In particular, we’re overjoyed at the participation by people in countries from the global south, the places that are already feeling the harmful effects of climate change. It’s incredibly important that countries like the US know that the rest of the world perceives this as a top issue for the planet, its first truly global challenge.

And so, we now need your help spreading the word even farther, to push on from 100 countries.

Below you’ll find a list of the countries where as of yet there is no action registered. Do you know someone in any of these countries? Does your church or synagogue or mosque or temple have contacts there? What about your professional society? University alumni group? Would you be willing to send an email like this to them, explaining 350 and asking them to join in by organizing some event, large or small, for the 24th of October?

We’ve included a sample e-mail below that you can forward on to people in the countries where no 350 actions are yet registered.

Thanks to the generous support of others, we can even make it easier with some tangible action assistance.  We´ll send a small 350 organizing pack — stickers and a t-shirt — to the first person to register an event in an action-free country to help jumpstart the organizing effort.

Even for people who have never organized anything like this before, 350.org can help make the process fun and simple, and provide you with support every step of the way.

There are days when we almost can’t believe how well this campaign is coming together-that all over the world, people are providing the local leadership that will knit our global efforts into one movement. Spending so much time working to bring the number marking our carbon emissions down, it’s incredibly fun to celebrate another number going up.

Passing the 100-country milestone is an occasion for celebration-but also a good reminder that we want everyone at the table.  So please, take a look at the list below and help us bring more countries on the map and into this global movement.

With many thanks,

Bill McKibben and the 350.org Organizing Team

P.S. As always, we ask that you take 30 seconds to share the good news (and the call to help out) on–just one click to share on Facebook, Twitter, and beyond.

Even if you don’t know a single person that lives in the countries listed below, chances are that someone in your network does–so celebrate the 100 country milestone by inviting 100 friends to our Facebook Page (www.facebook.com/350.org) and keep on spreading the word every other way you can think of…

Do you know anyone who lives in any of the countries listed below?  If so, forward the sample e-mail we’ve included below!

Albania
Andorra
Armenia
Bosnia and Herzegovina
Bulgaria
Croatia
Cyprus
Czech Republic
Finland
Iceland
Latvia
Liechtenstein
Lithuania
Luxembourg
Moldova, Republic of
Monaco
Montenegro
San Marino
Slovakia
Vatican City State

Latin America

El Salvador

Carribean
Anguilla
Antigua and Barbuda
Aruba
Barbados
Bahamas
Belize
Cuba
Dominica
French Guiana
Grenada
Guadeloupe
Guyana
Jamaica
Martinique
Montserrat
Netherlands Antilles
Saint Barthelemy
Saint Kitts and Nevis
Saint Lucia
Saint Martin
Saint Vincent and the Grenadines
Suriname
Turks and Caicos Islands
Virgin Islands, British
Virgin Islands, U.S.

Africa

Angola
Botswana
Burkina Faso
Cape Verde
Chad
Cote D’Ivoire
Djibouti
Equatorial Guinea
Eritrea
Gabon
Gambia
Gibraltar
Guinea
Guinea-Bissau
Libyan Arab Jamahiriya
Mauritania
Namibia
Sao Tome And Principe
Senegal
Sierra Leone
Sudan
Tunisia
Western Sahara

Tajikistan
Turkmenistan
Uzbekistan
Bhutan

Middle East

Afghanistan
Bahrain
Saudi Arabia

East Asia

Cambodia
Lao People’s Democratic Republic
Macao

COP350!

Oceania and the Polar Regions

Bouvet Island
British Indian Overseas Territory
Christmas Island
Cocos (Keeling) Islands
Comorros
Cook Islands
Falkland Islands (Malvinas)
Faroe Islands
French Polynesia
French Southern Territories
Greenland
Heard Island and Mcdonald Islands
Kiribati
Marshall Islands
Mauritius
Mayotte
Micronesia, Federated States of
New Caledonia
Niue
Norfolk Island
Northern Mariana Islands
Palau
Pitcairn
Reunion
Saint Helena
Saint Pierre and Miquelon
Seychelles
Solomon Islands
South Georgia and the South Sandwich Islands
Tokelau
Tonga
Vanuatu

———————————————

Sample E-Mail you can forward to people who live in the countries listed above

I know that you’re concerned about climate change–and I happen to know that you’re in the perfect place to take extremely powerful action.

You see, on October 24 of this year 350.org is sponsoring a huge day of global events to ask for progress on climate change that gets the planet back to 350 parts per million of CO2 – the number that scientists agree is a safe level for climate polution our atmosphere.  It looks like October 24th might well be the most widespread day of environmental action ever. Already there are 1,400 events scheduled in over 100 countries on Earth.

But not everywhere. Not yet.  Which is where you come in.

350.org can make it extremely easy to organize something for that day. It doesn’t need to be a huge rally, just some kind of public event that shows you and your fellow citizens’ concern about climate change. If you email us back, we’ll send you the materials you need to get started, and provide all the support we can. Even if you’ve never organized anything like this before, we can help make the process fun and simple.

It will help the cause enormously to be able to say: for the first time, people in all countries are united around the same goal, and asking for the same action. It will be a day of great power, and we hope very much you’ll be willing to be a part of it.  Many decision-makers don’t know there’s a truly global climate movement, and so they don’t feel a sense of global pressure to make a strong deal at the United Nations Climate Meeting in Copenhagen this December. We can show them how broad and diverse the movement is on October 24!

To help you get started, if you´re the first person to sign up in your country, 350.org will send you a little 350 organizing pack – some stickers and a t-shirt to help you initiate building the movement in your country. Whether you’re a veteran organizer and environmentalist, or just getting involved, they can help you every step of the way.  And they are very responsive by email and phone, so you can contact them if you need to.

Want to lead the way in your country?  Here’s how:

1. Make sure there are no actions already registered in your country: visit www.350.org/action-list, use the menu to select your country name and press the “search for actions” button.

2. Register your action at www.350.org/oct24 There are just three things necessary for an action – that it be a public event of some kind (a march, festival, or workshop for example), that it make the number 350 visible in some way, and that you document your action with a photo to upload to 350.org and show the world that your community is ready for climate action.  Here are some additional ideas, and a simple 9-step plan for action: www.350.org/ideas www.350.org/9steps

3. Send an email to organizers@350.org with the subject line “First Action in [Your Country],” and include your name, address, and a brief description of what you plan to do in your country so they can send you an organizing pack.

4. Plan your action. Check out the 350 site for downloadable guides, promotional materials, and more and be in touch with us with any questions!

Thanks so much for becoming a leader for climate action — together, as one global movement, we can make October 24th a day to change the course of our planet.

/nh

Fra Tower Bridge til DTU Lyngby. Der bliver for alvor trampet for klimaet, når en lille gruppe cyklister kæmper sig hele vejen fra London til CO2PENHAGEN.

I anledning af den CO2-neutrale festival CO2PENHAGEN, som løber af stablen 5.-6. september, er en lille delegation på vej fra London til København på en helt særlig mission.

BBC-journalisterne Emma Thomas og Rebecca Meyer har taget teten på den 10 mand store cykelgruppe.

”Vi syntes at det var dobbeltmoralsk at købe en billig flybillet for at komme til CO2PENHAGEN. Så vi tog cyklen for at vise at man kan rejse CO2-neutralt. Vi var inspirerede af den danske cykelkultur,” siger Emma Thomas direkte fra cykelsadlen

Med sig har gruppen en helt særlig gave fra Londons transportborgmester og ‘cykel zar’, Kulveer Ranger, til Københavns teknik- og miljøborgmester: En cykelringeklokke, med en personlig hilsen fra en cykelentusiast til en anden.

”København er en berømt cykelby, som London er meget inspireret af. Nu hvor London står over for at begynde sin egen cykelrevolution, ser vi specielt hen mod Københavns succeser som innovativ cykelby,” siger Kulveer Ranger.

Ranger fortæller at man i år har investeret rekordmange penge i cykling i den engelske hovedstad. Blandt andet har man søsat Londons første bycykelsystem og er gået i gang med anlæggelsen af tolv ’Cycle Superhighways’, der skal sikre hurtig og sikker cykletransport i det centrale London.

”Jeg ønsker de modige cyklister en fantastisk tur fra London til København. Og så er jeg sikker på, at Københavns og CO2PENHAGENs positive budskab om en grøn fremtid vil inspirere mennesker på begge sider af Nordsøen,” siger Kulveer Ranger.

Turen fra London til København startede mandag morgen kl. 6 i London. De 300 mil/485 km tilbagelægges på 4 dage. Lørdag formiddag mødes gruppen med en stor samling danske cyklister på Kgs. Nytorv, der kl. 10.30 med Klaus Bondam i spidsen vil begive sig mod CO2PENHAGEN på DTU i Lyngby.

Hvis du også har lyst til at opleve den store cykelparade lørdag morgen, så se mere her: cykelaktion.

Det har længe ikke været nogen hemmelighed, at kampen for at redde vores planet fra den globale opvarmning ses forskelligt på fra forskellige steder i verden. Alt for længe har vi været vidner til en diskussion om hvem, der skal starte kampen og hvem, der skal bære hvilke byrder: Kan USA lægge sig i selen, hvis Kina og Indien endnu ikke vil være med? Hvor hurtigt skal de rige lande reducere deres udledninger? Hvilken støtte vil de rige lande give de fattige? Her bringer vi to statslederes syn på klimaspørgsmålet. De er fra hvert sit hjørne af verden, og de er begge indflydelsesmæssigt små spillere. Endvidere ser de ikke helt ens på spørgsmålet, hvad der ikke kan overraske nogen på kampens nuværende stadie. Den ene kommer fra et af verdens rigeste og mest homogene lande og den anden fra et af verdens fattige udviklingslande med krasse interne forskelle og modsætninger. Vi vil ikke kommentere de to synspunkter, de taler for sig selv. Blot vil vi konstatere, at der glædeligvis er tale om to statsledere, som begge går ind for en verden uden fossile brændsler. Det er en god start!

Anders Fogh Rasmussen om klimaspørgsmålet

Da vores statsminister endnu ikke har skrevet eller sagt så meget om kampen for et bæredygtigt samfund, har vi været nødt til at klippe lidt (det handler jo om så meget andet, her mindre vedkommende) i et af hans oplæg fra Venstres sidste landsmøde. Når han har vænnet sig til sin nye status som klimaforkæmper og derfor sikkert snart vil formulere sig mere omfattende om emnet, vil vi ikke tøve med at bringe og kommentere disse givetvis vigtige synspunkter. Men indtil da:

Uddrag af tale holdt ved Venstres landsmøde 16. november 2008

Af Anders Fogh Rasmussen, statsminister

Transskription fra bånd – det talte ord gælder

Godmorgen. I går gjorde jeg status over syv års arbejde i regeringen. I dag vil jeg så traditionen tro kaste blikket fremad, og jeg vil ikke nøjes med syv år fremad, men tale om de udfordringer, vi står overfor i de kommende årtier. Jeg vil tage afsæt i noget aktuelt. Jeg vil tage afsæt i den aktuelle finanskrise. Finanskrisen startede i USA men bredte sig desværre med lynets hast til hele verden. Banker og andre finansielle institutioner er tvunget i knæ. Vi risikerer, at det ikke bare blive en krise indenfor finanssektoren, men at krisen breder sig til den reale økonomi – altså til almindelige produktionsvirksomheder. Derfor kan krisen true beskæftigelsen overalt i verden. Der bliver talt om krise overalt, og vi risikerer, at al den krisesnak ender med at skabe stagnation, sortsyn og pessimisme, som kan blive en selvforstærkende ond cirkel. Det, der er brug for, er ny dynamik, et lyst syn og optimisme. Det er det, jeg vil tale om i dag. Hvordan vi med afsæt i den aktuelle krise kan skabe ny fremdrift – skabe ny vækst.

For nogle uger siden var jeg i Kina for anden gang. Det er altid lærerigt at komme til Kina. Jeg tror i alle sammen ved, at det kinesiske tegn for krise i virkeligheden er sammensat af to tegn. Det ene tegn betyder fare. Det andet tegn betyder muligheder. Kineserne er et klogt folk, og kinesisk er et klogt sprog, for det er jo lige præcis de to elementer, som en krise indeholder. Det kan blive farligt, hvis vi sætter alting i stå som følge af en forældet tankegang og fremtidsangst. Men vi kan jo også gøre en krise til muligheder, hvis vi forstår at sætte nye ting i gang med nye ideer og en tro på fremtiden. Vi står overfor tre store udfordringer i de kommende årtier. Det er økonomien, det er sikkerheden, og det er klimaet. Og disse tre udfordringer er også vævet ind i hinanden på grund af vores afhængighed af olie. Og det står mere og mere klart for mig, at der er en meget tæt sammenhæng mellem energiteknologien, vores afhængighed af fossile brændsler som olie, kul og gas og de samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor. Den kraftige afhængighed af olie og de høje og stærkt svingende oliepriser truer stabiliteten i økonomierne verden over. Vores afhængighed af olie fra autoritære regimer har betydet, at en række af de nationer i verden, der bestemt ikke deler vore værdier om frihed og folkestyre, nu kan bruge olievåbnet i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Og endelig er det i høj grad afhængigheden af de fossile brændsler, som har medført en temperaturstigning på kloden.

Temperaturstigningen er med til at fremkalde store klimaforandringer, der vil ændre vores livsvilkår og også blive en stor økonomisk udfordring. Det giver stof til eftertanke, at olie kan have så stor indflydelse på vort samfund, men sådan er det. Siden den industrielle revolution for 100 til 150 år siden har vi skabt en fantastisk vækst i hele verden ved hjælp af netop olie, gas og kul. Vi har i den grad gjort samfundets fremdrift afhængig af de fossile brændsler. Prøv at tænk på, hvor fantastisk meget, der er sket i vores samfund, siden den første Ford T den rullede ud fra samlebåndet i USA. Men på ét punkt er der overhovedet ikke er sket noget som helst nyt, siden den gamle Ford T rullede. Det er det, vi putter i den, for at den skal køre. Det er stadigvæk det samme. Det er da mærkeligt, at menneskeheden i løbet af disse mange årtier, hvor vi har fundet på så mange andre nye ting, så lige præcis på det ene punkt, der hedder brændstof, har vi overhovedet ikke fundet på noget som helst nyt. Vi har tværtimod befæstet afhængigheden af olien og de andre fossile brændsler. Det, der i virkeligheden er brug for, er et samlet svar på disse tre udfordringer. Vi har brug for et nyt industrielt gennembrud akkurat som det, der i sin tid lagde grunden til det samfund, vi kender i dag. Vi skal skabe en ny grøn markedsøkonomi, der kan lægge grunden til en ny holdbar vækstperiode i verdenshistorien.

Hvad angår Danmark, der vil jeg sætte det meget ambitiøse mål, at vi skal gøre Danmark helt fri af fossile brændsler som olie, kul og gas. Vi skal skabe et fossil-frit Danmark, vi skal skabe en grøn vækstøkonomi i Danmark. Det er en gigantisk udfordring, og jeg kan også godt sige til jer, at den vil tage mange år. Men også den lange rejse startede med de første skridt, og det er dem, vi skal tage nu. Jeg nævnte klimaet. Det er en udfordring. Og jeg skal være helt ærlig over for jer og bekende, at jeg har meget længe hørt til dem, der var lidt i tvivl om det med klimaet. Hvad er årsagen til, at temperaturen stiger? Er det menneskers aktivitet, eller er det andre ting? Nogle mener, det er solpletter – andre har helt andre teorier. Det, vi i hvert fald ved, er, at lang tid før mennesket begyndte at tale om industrialisering, var der også temperatursvingninger. Vi ved alle sammen, at der har været varmere perioder på jorden end den, vi har nu. Der har været istid, og vi ved med fuldstændig sikkerhed fra for eksempel iskerneboringer i Grønland, at der altid har været temperatursvingninger på jorden. Temperatursvingninger, der derfor ikke alene er menneskeskabte. Så meget kan vi i hvert fald slå fast. Ikke desto mindre så vil jeg sige, at jeg har altså ladet mig overbevise af FN’s internationale klimapanel, som i flere omgange har produceret rapporter, der viser, at selvom der over hundrede tusinder, måske millioner år har været temperatursvingninger på jordkloden, så er det med al sandsynlighed sådan, at når vi taler om de sidste to generationer, så er hovedparten af temperaturstigninger forårsaget af menneskers aktivitet. De er forårsaget af alt det, vi har hældt ud i atmosfæren. Og det har enorme konsekvenser for kloden. Man kan vel sige, at siden sidste istid er temperaturen nok steget med fem grader. Der er altså ikke noget nyt i, at temperaturen stiger. Nu siger klimapanelet, at temperaturen kan stige med en, to til fire grader i løbet af de næste 100 år. Det nye er, at mens det faktisk tog 5000 år at få temperaturen til at stige med 5 grader, så tager det måske nu kun 100 år at få den til at stige med 4 eller 3 grader, eller hvad det nu er. Er det tilfældet, så er der virkelig tale om en udfordring. Og det får altså f.eks. isen til at smelte. Det fører så til oversvømmelser nogle steder. Men det paradoksale er, at det kan føre til tørke og ørkendannelse andre steder, og det vil kunne føre til endnu mere af det, vi har set inden for det sidste årti med voldsomme uvejr, orkaner og andet, der skaber ødelæggelse rundt omkring. For mig er der ingen tvivl om, at vi har en forpligtigelse til at gøre noget ved det.

Så kan man så spørge: Bliver det ikke rædsomt dyrt? Selvfølgelig vil det koste. FN’s klimapanel skønner, at en indsats for at forebygge følgerne af klimaforandringer vil koste noget der svarer til 0,12 procent af vores årlige vækst. Men klimapanelets konklusion er, at det vil koste omtrent ligeså meget at lade være, for hvis vi ingenting gør, fortsætter det jo der med oversvømmelser, tørke, ørkendannelse og uvejr, og det ved vi alle sammen også koster penge. Så klimapanelets argumentation er, at ja det koster penge at handle, men det koster ligeså mange penge ikke at gøre noget. Jeg ved, at I som gode Venstrefolk har det som jeg, at når det koster nogle penge at gøre nogle ting, men det koster ligeså mange at lade være, så kan man ligeså godt gøre noget fornuftigt – nemlig handle! Min konklusion er, mennesket har bidraget til klimaforandringer, og hvad mennesker har skabt, kan mennesker udbedre. Når prisen er den samme, uanset om vi handler eller lader være, så må man spørge, om det ikke er lidt klogere at gøre noget? Jeg synes faktisk, man kan konkludere, at det er billigt at handle, men det vil være meget kostbart for mennesker og naturen at lade være. Så vidt klimaet.

Juan Evo Morales Ayma om klimaspørgsmålet

I modsætning til den danske statsminister har den bolivianske præsident ofte formuleret sig om klimaspørgsmål, både i nationale og internationale forsamlinger. Man gør klogt i at lytte til lederne fra udviklingslandene, hvis man ønsker en succesrig kamp mod de truende klimaforandringer. Det er ikke utænkeligt, at vi ved en senere lejlighed vil se nærmere på og kommentere Morales’ synspunkter på dette emne. Men indtil da:

Klimaforandringerne: Red planeten fra kapitalismen

Af Evo Morales, præsident

Den 28. november 2008 – Søstre og brødre, i dag er vores Moder Jord syg. Fra begyndelsen af det 21. århundrede har vi levet i de varmeste af de sidste tusind år. Global opvarmning genererer abrupte forandringer i vejret: gletchernes tilbagetrækning og formindskelsen af de polære iskapper; væksten i havenes vandstand og oversvømmelserne i kystområderne, hvor henved 60% af verdens befolkning lever; væksten i ørkendannelse og formindskelsen af sunde vandressourcer; den højere hyppighed af naturkatastrofer, som jordens samfund lider under[1]; udryddelsen af plante- og dyrearter; og spredningen af sygdomme til områder, som før var fri for disse.

En af de mest tragiske konsekvenser af klimaforandringerne er at nogle stater og territorier er dømt til at forsvinde med havstigningen.

Alt dette begyndte i 1750 med den industrielle revolution, som fødte det kapitalistiske system. På to og et halvt århundreder har de såkaldte ‘udviklede’ lande forbrugt en stor del af de fossile brændsler, der var blevet skabt igennem fem millioner århundreder.

Kapitalismen

Det kapitalistiske systems konkurrence og tørst efter grænseløs profit er i færd med at destruere planeten. Under kapitalismen er vi ikke mennesker, men forbrugere. Under kapitalismen eksisterer Moder Jord ikke; i stedet er der råstoffer. Kapitalismen er kilde til verdens asymmetrier og ubalancer. Den genererer luksus, pral og affald for de få, mens millioner i hele verden dør af sult. I kapitalismens hænder bliver alt til en vare: vandet, jorden, det humane genom, forfædrenes kultur, retfærdighed, etik, død … og livet selv. Alt, absolut alt, kan købes og sælges under kapitalismen. Ja, selv ‘klimaforandringer’ er blevet til en forretning.

‘Klimaændringer’ har stillet mennesket over for et stort valg: Enten at fortsætte ad kapitalismens og dødens vej, eller at slå ind på stien, der fører til harmoni med naturen og respekt for livet.

De udviklede lande og overgangsøkonomierne forpligtede sig ved Kyotoprotokollen i 1997 til at reducere sine udledninger af drivhusgasser med mindst 5% i forhold til 1990, igennem implementering af forskellige mekanismer, hvorimellem markedsmekanismen dominerede. Indtil 2006 er drivhusgasserne, langt fra at være reduceret, tværtimod vokset med 9,1% i forhold til 1990; for også på denne måde at demonstrere de udviklede landes brud på forpligtelserne.

At implementere markedsmekanismerne i udviklingslandene[2] har ikke bevirket en signifikant reduktion af drivhussvirkende gasudledninger.

Ligesåvel som markedet er ude af stand til at regulere de globale finansielle og produktive systemer, lige så vel er det ude af stand til at regulere udledningen af drivhusvirkende gasser og vil alene generere ‘big business’ for finansielle agenter og store selskaber.

Jorden er langt vigtigere end børserne i Wall Street – og i den øvrige verden

Imens De Forenede Stater og Den Europæiske Union allokerer 4.100 milliarder dollars for at redde bankerne fra en finansiel krise, som de selv har skabt, tildeles programmer angående klimaforandringer 313 gange mindre, altså kun 13 milliarder.

Ressourcerne, øremærkede til klimaforandringer, er uretfærdigt fordelt. Flere ressourcer er anvendt på at reducere udledningerne (mildning) og færre til at reducere de effekter af klimaforandringerne, som alle lande lider under (tilpasning)[3]. Den overvejende del af ressourcerne flyder til de lande, som har forgiftet mest, og ikke til de lande, hvor vi bedst har beskyttet miljøet. Ca. 80% af midlerne fra projekter under Clean Development Mechanism (CDM, aflad for manglende hjemlige reduktioner gennem mere eller mindre tvivlsomme reduktionsprojekter i tredielande, nh) er koncentreret i fire udviklingslande.

Kapitalistisk logik fremmer det paradoks at de sektorer, som har bidraget mest til forringelsen af miljøet, er de samme som dem, der har størst udbytte af programmerne til bekæmpelse af klimaændringerne.

På samme tid er teknologioverførslen og finansieringen af ren og bæredygtig udvikling i Syd forblevet ord. Det næste klimatopmøde i København er nødt til at tillade os et spring fremad, hvis det er vores fælles ønske at redde Moder Jord og menneskeheden.

Jeg fremsætter til dette formål følgende forslag til processen: Fra Poznan til København:

Angrib de strukturelle årsager til klimaforandringerne

1) Debatèr de strukturelle årsager til klimaforandringerne. Så længe vi ikke ændrer det kapitalistiske system til et systen baseret på gensidighed, solidaritet og harmoni mellem mennesket og naturen, vil de metoder, som vi tilpasser blive lindrende, dvs. af begrænset og risikabel karakter. For os er det, som er slået fejl, modellen for ‘et bedre liv’ med ubegrænset udvikling, grænseløs industrialisering, modernisering som afbøder vores historie og voksende akkumulation af goder på andres og naturens bekostning. Af disse grunde er vi fortalere for ‘det gode liv’ i harmoni med andre mennesker og Moder Jord.

2) De udviklede lande er nødt til at kontrollere deres forbrugsmønstre – deres forbrug af luksus og skrald – i særdeleshed deres overdrevne forbrug af fossile brændsler. Det er nødvendigt progressivt at eliminere subsidier til fossile brændsler, som har nået mellem 150 og 250 milliarder[4]. Det er fundamentalt at udvikle alternative former for energi, så som solenergi, geotermisk energi, vindenergi og vandkraftenergi, både i lille og i mediun skala.

3) Biobrændsler er ikke noget alternativ, fordi de sætter produktionen af fødevarer til transport før produktionen af mad til mennesker. Biobrændsler udvider landbrugets grænser og destruerer skove og biodiversitet, genererer monokulturer, fremmer koncentration af landbrugsarealer, forringer jordens ydeevne, udtømmer vandressourcer, bidrager til højere priser på fødevarer og forbruger ofte mere energi, end der produceres.

Betragtelige forpligtigelser til udledningsreduktioner – som bliver overholdt

4) Streng overholdelse af de udviklede landes forpligtelser[5] til at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 5% i forhold til 1990. Det er uacceptabelt, at de lande, som igennem historien, har forurenet planeten, vedtager beslutninger om større reduktioner i fremtiden, alt imens de ikke efterkommer deres nuværende forpligtelser.

5) Fastlæg nye minimumsforpligtelser for de udviklede lande, 40% udledningsreduktioner i 2020 og 90% i 2050, med udgangspunkt i 1990. Disse minimumsforpligtelser må opfyldes internt i de udviklede lande og ikke via fleksible markedsmekanismer, som tillader køb af certificerede udledninger, som bevirker fortsættelse af forurening i eget land. Overvågningsmekanismer til måling, rapportering og kontrol, som er tilgængelige for offentligheden, må ligeledes fastlægges for at garantere opfyldelse af  forpligtelserne.

6) De udviklingslande, som ikke er ansvarlige for den historiske forurening, må bevare det fornødne rum til at skabe alternative og bæredygtige former for udvikling, som ikke gentager fejltagelsen med den vilde industrialisering, som har brag os alle i den nuværende situation. For at betrygge denne proces har udviklingslandene forudsætningsvis behov for finansiering og teknologioverførsel.

Adressèr økologisk skyld

7) Idet de anerkender deres historiske økologiske gæld til planeten, må de udviklede lande skabe en Integreret Finansiel Mekanisme til at støtte udviklingslandene i: Implementering af deres planer og programmer for tilpasning til og mildning af klimaforandringerne; fornyelsen, udviklingen og overførslen af teknologi; i bevarelse og forbedring af vores naturlige depoter for CO2; svarhandlinger på de alvorlige naturulykker, som skyldes klimaforandring; og i udførelsen af bæredygtige økovenlige udviklingsplaner.

8) Denne Integrerede Finansielle Mekanisme må, for at være effektiv, kunne regne med et bidrag på mindst 1% af bruttonationalproduktet i de udviklede lande[6] og andre bidrag fra skat på olie og gas, finansielle transaktioner, hav- og lufttransport og profitterne fra de transnationale selskaber.

9) Bidrag fra de udviklede lande må være oven i den officielle udviklingsbistand (ODA), den bilaterale hjælp eller hjælp kanaliseret gennem FN. Ingen midler ydet udenom UNFCC (Forenede Nationers Struktur Konvention om Klimaforandring, nh) kan anerkendes som opfyldelse af de udviklede landes forpligtelser under konventionen.

10) Det er nødvendigt at midlerne tildeles de forskellige staters planer og programmer og ikke bruges til projekter, som følger markedslogikken.

11) Det er afgørende, at midlerne ikke kun placeres i enkelte udviklede lande, men prioriteres til de lande, der har bidraget mindst til udslippet af drivhusgasser; de, der bevarer natur og lider under følgerne af klimaforandringerne.

12) Den Integrerede Finansielle Mekanisme må forestås af De Forenede Nationer, ikke af Den Globale Miljøfacilitet (GEF) eller andre mellemled så som Verdensbanken og regionale udviklingsbanker; dens ledelse skal være kollektiv, gennemsigtig og ubureaukratisk. Dens beslutninger skal vedtages blandt alle medlemslande, i særdeleshed af udviklingslandene, og ikke af donorer og bureaukratiske administratorer.

Teknologioverførsel til udviklingslandene

13) Fornyelse og teknologi relateret til klimaforandringerne skal være under offentlig regi og ikke nogen form for privat patentregime, som hæmmer og gør teknologioverførsel dyrere for udviklingslandene.

14) Produkter, som er frugten af offentlig finansieret fornyelse og udvikling, skal placeres under offentligt regi og ikke under et privat patentregime[7], således at de kan være frit tilgængelige for udviklingslandene.

15) Fremme og forbedre systemet med frivillige og tvungne licenser således at alle lande kan få adgang til allerede patenterede produkter – hurtigt og gratis. De udviklede lande kan ikke behandle patenter og intellektuel ejendom som var det noget “helligt”, der for enhver pris skal bevares. Ordningen om fleksibel adgang til intellektuelle rettigheder i tilfælde af alvorlige problemer med den offentlige sundhed skal tilpasses og udvides betragteligt for at hele Moder Jord.

16) Genopret og understøt de oprindelige folks praktikker, som er i harmoni med naturen, og som har bevist deres bæredygtighed igennem århundreder.

Tilpasning og udledningsbegrænsning med deltagelse af alverdens folk

17) Fremme af handling, programmer og planer mod udledninger med deltagelse af lokalsamfund og oprindelige folk inden for rammerne af fuld respekt for og implementering af De Forenede Nationers deklaration om oprindelige folks rettigheder. Den bedste mekanisme til at møde udfordringen fra klimaforandringerne er ikke markedsmekanismen, men bevidste, motiverede og velorganiserede mennesker begavet med deres egen identitet.

18) Reduktion af udledningerne fra afskovning og skovforringelse må baseres på direkte kompensation til udviklingslandene igennem en meget effektiv implementation som sikrer bred deltagelse af lokalsamfund og en mekanisme til rapportering og verificering, som er gennemsigtig og offentlig.

Et FN for miljøet og klimaforandringerne

19) Vi behøver en Verdens Miljø- og Klimaforandringsorganisation i forhold til hvilken multilaterale handels- og finansorganisationer er underordnede, for herved at fremme en anerledes model for udvikling, som er miljøvenlig, og som vil løse de dybe problemer med fattigdom. Denne organisation må nødvendigvis have effektive opfølgende, verificerende og sanktionerende mekanismer for at sikre at nuværende og fremtidige aftaler efterkommes.

20) Det er grundlæggende strukturelt at omskabe Verdenshandelsorganisationen, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og det internationale økonomiske system i sin helhed, med henblik på at garantere retfærdig og gensidig handel, lige såvel som betingelsesløs finansiering til bæredygtig udvikling, som undgår tab af naturressourcer og fossile brændsler i produktionsprocesser, handel og varetransport.

I denne forhandlingsproces på vej mod København er det fundamentalt at garantere deltagelsen af vores folk som aktive aktionærere på nationalt, regionalt og verdensomspændende niveau med speciel opmærksomhed rettet mod de sektorer, der er værst ramt, som fx. oprindelige folk som altid har støttet forsvaret for Moder Jord.

Mennesket er i stand til at redde Jorden hvis vi genrejser principperne om solidaritet, gensidighed, og harmoni med naturen, i modsætning til konkurrencens, profittens og det uhæmmede resourceforbrugs regime.

Noter

[1] Knyttet til ‘Niña’ (la Niña/el Niño-cyklus, nh) fænomenet, som bliver hyppigere som et resultat af klimaforandringerne, Bolivia har tabt 4% af sit bruttonationalprodukt i 2007.

[2] Kendt som Clean Development Mechanism.

[3] For øjeblikket er der kun en tilpasningsfond med cirka 500 millioner dollars til 150 udviklingslande. Ifølge UNFCCCs sekretariat er 171 millioner dollars reserveret tilpasning og 380 millioner dollars udledningsreduktioner.

[4] Sternrapporten

[5] Kyotoprotokollen, artikel 3.

[6] Stern Review har foreslået 1% af det globale bruttonationalprodukt, som udgør mindre end 700 milliarder dollars årligt.

[7] I følge UNCTAD (1998) bidrager offentlig finansiering i udviklingslandene med 40% af ressourcerne til innovation og udvikling af teknologi.

Oversættelse af Niels-Holger Nielsen