Indlæg om Østjylland

Video om 350 og aktionerne i Danmark – nu med lyd :D

25. oktober 2009

  • Share/Bookmark

50 århusianer aktionerede til verdens hidtil største politiske aktion

24. oktober 2009

Photo: Anna A. K. Hinrichsen

24. okt. 5200 steder i 181 lande var der aktioner for en sikker koncentration CO2 i atmosfæren 350 ppm. I Århus havde Klimanetværk Østjylland arrangeret cykeldemo, filmpremiere, borgmester besøg og klimadebat mellem kandidater til byrådet.
Find more photos like this on Klimanetværk Østjylland

  • Share/Bookmark

350 på Kalø skolerne

21. oktober 2009

350 in Kaloe

Elever arrangerer Klimadag på Kalø

21. okt. bliver der på Kalø skolerne afholdt en dag med fokus på vores generations største udfordring – at forhindre en klimakatastrofe!

Med filmvisning, oplæg, en klimaaktion og en workshop om at lave en plan for bæredygtighed på skolen, håber vi, at skolen kan gå ind i ny bæredygtig æra.


Med elever fra hele verden, og en skole der er nået længere end mange andre, når det kommer til at nå bæredygtighed, er der god mulighed for få skabt et godt eksempel og få budskabet ud til hele verden.

Derfor har skolens nye Holistiske udvalg (elev drevet) besluttet at Kalø skolerne 21. Okt. skal have en dag med fokus på vores generations største udfordring – at forhindre en klimakatastrofe. Dagen forventes at føre til en øget bevidsthed og en vilje til handling fra alles side. Vi vil afslutningsvis samle ideer til en bæredygtighedsplan for skolen.

”Vi lærer aldrig at agere bæredygtig, hvis skolerne ikke selv praktiserer bæredygtighed. For så lærer man bare at det er okay at vide at det man gør ødelægger vores fælles miljø, uden at gøre noget ved det … hvis den lærende institution ikke gør noget. Derfor vil vi lave en plan for hvordan skolen reducere 10 % af dens bidrag til den globale opvarmning inden 2010 … vi håber, at eleverne fra og med år 2010 vil bidrage til at skolen vil optage mere CO2 i levende stof end den udleder. På den måde vil fremtidige studerende på skolen kunne blive inspireret til at handle, fordi de har set det muligt og fået en kobling mellem teori og praksis” – Benjamin Bro-Jørgensen fra Den Økologiske Landbrugsskole.

”Vi håber, at kunne øge interessen fra elevernes side til at få gennemført de ændringer der er nødvendige for at kunne gøre en forskel til det bedre. Det er på tide, at vi også selv tager ansvar for den påvirkning vores hverdag har på resten af verdenen, og at vi får øjnene op for, at der måske er andre veje at gå.” – Karen Koch Rasmussen fra Europahøjskolen.

Vi slutter af med en klimaaktion, hvor vi vil komme med vores bidrag til den globale klimabevægelse 350.org.



  • Share/Bookmark

350.dk skrevet med mos og kridt i Århus!

20. oktober 2009


Find more photos like this on Klimanetværk Østjylland

350.dk skrevet med mos og kridt i Århus!

Fredag nat tog det nyoprettet Klimanetværk Østjylland ud for at ”male byen grøn”, den første af flere kommende østjyske klimaaktioner optil og under Klimatopmødet i København.

Natten til fredag 17. okt. kl. 00.00 blev byen ”malet grøn” med en bæredygtig og voksende graffiti – mos og kridt for at gøre opmærksom på det vigtigste tal i dette århundrede – 350.

Eventen har yderligere til formål at gøre opmærksom på den Globale Klimaaktionsdag d. 24. oktober, hvor Klimanetværk Østjylland arrangerer et ud af 2252 events i 152 lande. Her vil der være cykeldemonstration, visning af filmen Age of Stupid, samt debat mellem byrådskandidater og Nicolai Wammen om et CO2 neutralt Århus.

Klimanetværk Østjylland er et bredt initiativ der forsøger at lægge størst muligt folkeligt pres på verdens ledere, for at opnå en ambitiøs, fair og bindende klimaaftale.

Her en kort udsendelse fra p4 Klimanetværk Østjylland maler byen grøn med 350.dk

Læs mere om 350 aktionen 24. Okt. i Århus på: www.350.org/aarhus

Læs mere om Klimanetværk Østjylland: www.klimaoestjylland.ning.com

  • Share/Bookmark